-
Han har betalt landets højeste løn: Derfor er topchefen så mange millioner mere værd end dig
Source: BDK Finans / 14 Jun 2024 23:38:04 America/Chicago
Han ved godt, at det, han vil sige, kommer til at provokere mange. Normalt vil folk i hans position ikke engang røre emnet med en ildtang. Men Lars Rasmussen tør godt fortælle, hvad han mener. Han er bestyrelsesformand for de to store danske selskaber Lundbeck og Coloplast. Her har han stået i spidsen for ansættelsen af nye topchefer og været med til at bestemme, hvad de skal have i løn. De seneste år har flere topchefers lønninger fået almindelige danskere og politikere til at stå måbende tilbage over for de store millionbeløb. Derfor har han indvilget i at tale med Berlingske for at give en forklaring. En forklaring på, hvorfor han og virksomhederne er klar til at betale svimlende millionbeløb for en enkelt person i toppen af virksomheden. »Jeg er godt med på, at det her kan se skørt ud, men der er en mening med galskaben,« siger han til Berlingske. Rejsen derhen begynder dog et helt andet sted for Lars Rasmussen. Han kender nemlig alt til at stå bag roret i et af Danmarks største selskaber som topchef. Starten på en vild karriere Efter 20 år, hvor han havde kæmpet sig op i hierarkiet i en af landets største virksomheder Coloplast, blev han selv topchef i 2008. »Jeg har aldrig haft en karriereplan. Det er alt sammen sket meget naturligt,« siger han. Det var i virkeligheden et tilfælde, at han overhovedet endte i virksomheden efter at være uddannet som ingeniør i 1980erne. Han kiggede i avisen og ledte efter stillinger, hvor der stod noget med ledelse, som han havde opdaget, at han havde et talent for. Så dukkede Coloplast op. Havde aldrig hørt om firmaet Dengang var selskabet et helt andet sted og havde under 1.000 ansatte. Bevares, det var en stor virksomhed, men intet som i dag. »Jeg havde aldrig nogensinde hørt om det,« indrømmer Lars Rasmussen om Coloplast, der fremstiller medicinsk udstyr som stomiposer, katetre og udstyr til sårpleje. Men stillingen lød interessant, så han søgte den, og kort efter blev han ansat. Et år senere var han chef for fabrikken i Thisted. Han voksede med selskabet, der blev større og bredte sig til flere afkroge. 20 år efter, at han begyndte, blev han topchef og stod i spidsen for selskabet i de næste ti år til 2018. I dag omsætter virksomheden for næsten 30 milliarder kroner. Tjente stort millionbeløb: »You do the math« Som topchef tjente Lars Rasmussen selv 19,8 millioner kroner ifølge tal fra Coloplast. Føler du selv, at du var de penge værd? Han tager nogle sekunders tænkepause. »Coloplast var i 2008 under 20 milliarder kroner værd. Da jeg stoppede i 2018, var det omkring 160 milliarder kroner værd. You do the math,« siger han, inden han bryder ud i latter. »Men prøv at høre her, jeg havde fået det samme i løn, selvom det ikke var gået så godt.« På trods af, at den høje løn ifølge Lars Rasmussen aldrig var drivkraften til at jagte et topjob, så er beløbet ikke ligegyldigt – heller ikke når det er et større millionbeløb. »Ligesom i alle andre stillinger sammenligner man med, hvad andre tjener for det samme arbejde. Man vil gerne betales efter markedet,« siger han. Sildebensparket og panel med andre topbosser I dag har han trukket sig et skridt tilbage, som bestyrelsesformand i Coloplast og Lundbeck i stedet. Hans kontor ligger i et mondænt kontorfællesskab med sildebensparket og hvide paneler på hjørnet af Amaliegade og Esplanaden i indre København. Her sidder flere tidligere topchefer fra erhvervslivet og udfører deres bestyrelsesarbejde under fælles tag. Hans skrivebord er næsten helt ryddet. Der står kun en iPad og en bordlampe på det. »Jeg sidder jo ikke særligt meget ved et skrivebord længere,« siger han om forskellen på at være topchef og bestyrelsesformand. Den hvide skjorte har han stadig på, men den er opknappet, og der er intet slips. I hjørnet hænger en læderjakke. Tre ting er afgørende for at være topchef Han har som bestyrelsesformand flere gange været med til at finde en ny topchef. Bestyrelsen laver typisk en profil på den ideelle kandidat, som bliver givet til et headhunterfirma. Hvis altså ikke man har en intern kandidat. »Der er jo aldrig nogen, der passer helt præcis,« indrømmer Lars Rasmussen. Der er tre ting, som er helt afgørende, når Lars Rasmussen leder efter nye topledere: 1. Man skal have relevant erfaring og en »track record«, der viser, at man tidligere har håndteret virksomhedens problemer. 2. Man skal kunne opnå følgeskab fra medarbejdere, der skal få lyst til at følge lederens retning. 3. Vigtigst af alt skal man have integritet og opføre sig ordentligt, selv når det går dårligt. »Det er noget af det sværeste, der overhovedet findes. Når man sidder til en jobsamtale, ser man ikke bagsiden af medaljen. Hvis du spørger, om jeg har taget fejl, så er svaret ja,« siger han. Når kandidaten er fundet, så er det springende punkt, hvorvidt man kan blive enige om lønnen. Kun én ting er dyrere end god ledelse Der er intet tilfældigt over, hvad en bestyrelse vil betale en topchef, forklarer Lars Rasmussen. »Der er ingen, der er interesseret i at betale mere, end det behøver at koste,« siger han. Du kan sommetider være heldig, at der er én i virksomheden, der kan tage over, fortæller han. Ofte skal man dog tiltrække én udefra og måske endda fra udlandet til landets største virksomheder. Han peger på, at der er global konkurrence om de dygtigste topchefer, der kan skabe og tiltrække den bedste stab til virksomheden. »Der er et prisskilt på enhver position i en virksomhed. Der er ikke på samme måde konkurrence om en kantinemedarbejder, som der er lidt højere oppe i lagene,« siger han. En lille forskel i ledelsen kan gøre en kæmpe forskel på bundlinjen, fordi topchefen sætter tonen og tempoet i virksomheden hver eneste dag, lyder det. »Der er kun én ting, der er dyrere end god ledelse, og det er dårlig ledelse. Det koster fandeme penge for virksomheden,« siger han. Betalte vildt millionbeløb i løn I 2021 var det Lundbecks amerikanske topchef, Deborah Dunsire, der fik den højeste løn af alle i danske børsnoterede virksomheder. 60,8 millioner kroner lød den samlede løn på ifølge Lundbecks egne tal. Det var et ekstraordinært højt beløb, hvor halvdelen også bestod af en særlig skattekompensation for investeringer. »Det er en høj løn. Som almindelig lønmodtager tænker man nok, hvordan kan nogen være det værd? Svaret er, at det kan man sådan set godt,« siger Lars Rasmussen. Netop spørgsmålet om, hvorfor topchefer tjener så mange penge, har økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School fundet et svar på. Han har forsket i økonomi og løn i fire årtier og har tidligere rådgivet regeringen i blandt andet Lønkommissionen. Der er to forklaringer på vild løn Niels Westergård-Nielsen har primært to forklaringer på topchefernes høje lønninger, som forskningen har fundet frem til. Den første handler primært om udbud og efterspørgsel. Når virksomheder henter en ny topchef udefra, så er der meget høj konkurrence om dygtige og kvalificerede topchefer, og derfor kræver det en høj løn at tiltrække dem. »Det har været hovedforklaringen, vi altid har hørt, og det gælder stadig, når du henter én ind udefra,« fortæller Niels Westergård-Nielsen. Men der er også en anden og mindre kendt årsag til den høje løn, afslører professoren. En helt anden forklaring minder om en tennisturnering Helt ny forskning, som endnu ikke er udgivet, viser nemlig, at omkring tre fjerdedele af direktører for virksomheder med over 100 ansatte bliver rekrutteret internt. Derfor skal man nærmere skele til en anden forklaring, der kaldes turneringsteorien. Forestil dig, at virksomhedens valg af ny direktør er ligesom en tennisturnering, hvor lønnen som topchef er førstepræmien. Hvis man vil have de dygtigste personer til at deltage i turneringen, så kræver det en stor præmie. Jo højere præmien er, jo mere vil deltagerne også kæmpe for at vinde den. »Vi har en del evidens for, at det faktisk fungerer sådan. Det giver selvfølgelig den gevinst for virksomheden, at folk længere nede i hierarkiet arbejder hårdere og mere,« siger han. Selvom Niels Westergård-Nielsen ville ønske, at han kunne bevise, at dyrere topchefer skaber bedre eller dårligere resultater, så har det ikke været muligt endnu. »Det er jo den hellige gral inden for det her område, men det er meget svært at analysere på en forsvarlig måde, fordi der også er så mange andre faktorer i spil,« siger han. Tjener 62 gange mere end de ansatte En af de mest prominente kritikere af høje millionlønninger er Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted. Han kalder forskellen på lønnen til de almindelige ansatte i landets største virksomheder og deres topchefer for »helt absurd«. Hvis man kigger på alle landets C25-virksomheder, så er lønnen til topchefer 62 gange højere end gennemsnittet for de ansatte ifølge beregninger fra foreningen Kritiske Aktionærer. »Jeg har svært ved at se rimeligheden i, at deres lønudvikling er stukket fuldstændig af i forhold til medarbejdernes,« siger han. Men hvis en virksomhed gerne vil betale lønnen, hvorfor er det så ikke bare en sag mellem de to parter? »Fordi det handler om fairness. Det bliver sværere og sværere at forklare, hvorfor nogle er så meget mere værd end andre.« Han foreslår blandt andet, at virksomhederne skal oplyse deres lønforskel mellem ansatte og topchefen, samt at offentlige udbud skal tage højde for dette, når de vælger leverandører. »Det her kan se skørt ud« Da Lars Rasmussen bliver spurgt, om han personligt mener, at det er fair med en så høj løn, tøver han længe og stille, inden han svarer: »Prøv at høre her. Jeg er godt med på, at det her kan se skørt ud, men der er en mening med galskaben. Det er jeg bare nødt til at forholde mig til.« Kan du forstå, at folk, der tjener meget mindre, kan blive forargede og vrede over, at én topchef skal være så meget mere værd end dem? »Ja, det kan jeg sagtens forstå. Jeg gør mig heller ikke nogen illusioner om, at jeg kan overbevise dem om, at det er et marked, der er skruet sammen på en fuldstændig fair måde.« »Det er heller ikke en perfekt model, og derfor er der politikere til at regulere for eksempel skatten. Der er også et samfund, der skal fungere,« siger han, men afviser klart, at politikere skal blande sig i selve topcheflønnen. Selv tjener Lars Rasmussen 3,5 millioner kroner i dag som bestyrelsesformand for Lundbeck og Coloplast. »Hvis ikke man er glad for det, man laver, så er det jo lige meget, hvor mange penge man får. Det kan godt lyde lidt arrogant, men det er en god ting, hvis man har råd til at sige nej,« siger han. https://www.berlingske.dk/dine-penge/han-har-betalt-landets-hoejeste-loen-derfor-er-topchefen-saa-mange